|
Sådan gør du: Krydderurter, tomatpuré, salt og peber røres i det bløde smør. Kog rødvinen ind til ca. ¹/3 og køl det ned. Rør rødvinen i smørret sammen med sennep og citron til det har en ensartet rødlig farve. Smørret lægges på et stykke husholdningsfilm som en pølse. Rul filmen omkring og træk smørret gennem filmen. Læg smørpølsen i køleskabet i mindst 2 timer. Kryddersmørret skæres i skiver inden serveringen. Rødbederne skrælles og skæres i fine strimler. Bland det med strimler af æblerne, saften af appelsinen og finthakket rødløg, rødvinseddike samt olivenolie. Smag blandingen til med Dijon sennep, salt og peber. Salaten må gerne hvile en time inden servering. Koteletterne vendes i en blanding af hasselnøddeflager, kokosmel og salt og peber. De steges på panden i ca. 4 minutter på hver side og hviler derefter i ca. 2 minutter. Serveringsforslag Serveres med et godt hjemmebagt brød samt et glas kølig rosévin eller en god kold øl.
|
|